sund-seksualitet.dk

Majken Weirsøe Mogensen

''Sundhed handler i høj grad om trivsel og glæde i seksualiteten og livet generelt''

Tak fordi du har fundet vej til Sund-Seksualitet.dk​

Det betyder måske at du er nysgerrig om emnet eller står overfor et problem du har brug for hjælp til at få løst.

Før, under - og efter fertilitetsbehandling

Vidste du at ca. halvdelen af alle par der har oplevet barnløshed og gennemgået fertilitetsbehandling vil opleve seksuelle dysfunktioner? Her kan der være behov for både forebyggelse og behandling.

Under og efter graviditet & fødsel

Graviditet og fødsel forandrer helt naturligt krop og psyke. Når ''2 bliver til 3'' tvinger det jer til at være kreative og finde hinanden på ny, når det kommer til det seksuelle.

Ved kronisk
sygdom

På trods af sygdom har du ret til at værne om din seksualitet. En sund seksualitet kan give dig livsmod, og sætte dig i stand til at mestre den udfordrende situation. Man kan sige, at ''seksualiteten er et essentielt helle.''

Vi kan f.eks. komme ind på emner som:

Hvem er jeg?

Mit navn er Majken Weirsøe Mogensen, jeg er jordemoder og sexolog.

Jeg ønsker at udbrede kendskabet til hvorledes en sund seksualitet hænger uløseligt sammen med din generelle sundhed og trivsel.  Jeg ønsker at skabe fokus på at det er en menneskeret at værne om og bevare en sund seksualitet hele livet igennem og særligt når du gennemgår udfordrende perioder i dit liv, såsom under familiedannelse og ved sygdom. Her opstår der for de fleste et behov for på ny, at skabe deres seksuelle identitet- det vil jeg hjælpe dig med.

Jeg henvender mig derfor til DIG, der har behov for sparring, rådgivning eller blot lette dit hjerte i forhold til de udfordringer du må opleve når det gælder det seksuelle.

Måske oplever du en barriere i forhold til at skulle tale med en sexolog. Du skal vide at jeg betragter ”det seksuelle” som en vigtig og helt naturlig del af livet. Jeg har en bred opfattelse af at ”det seksuelle” som inkluderer alt fra intimitet, seksuel aktivitet og ikke mindst kommunikationen i samlivet.

  • Bopæl

    Jeg er født i 1983 i Jylland, boet i Kbh. i et årti og nu fundet lykken på Fyn.

  • Jordemoder

    Jordemoder fra Københavns professionshøjskole i 2011


  • Master i Sexologi

    Master i Sexologi fra Aalborg Universitet fra 2017. Således har jeg opnået kvalifikationer indenfor evidensbaseret sexologisk, undersøgelse, rådgivning og behandling.

  • Passioner

    Passioneret omkring: familieliv, moderliv, det meningsfulde liv med og uden egne børn, det gode liv og naturligvis sundhed.

Sundhedsprofessionelle

''Samtalen om seksualitet med dine patienter, gør det ikke sværere end det er!''

Jeg er sikker på at du som sundhedsprofessionel er klar over at du i langt større grad burde spørge dine patienter hvordan det går med sexlivet.

 Jeg ved også at der mange barrierer i forhold til at starte en samtale du måske ikke helt ved hvor bærer hen. Mange af de forbehold du måske har omkring at skulle italesætte noget så intimt og privat som andres sexliv kan være helt legale men det kan sagtens gøres på en ordentlig og faglig måde uden at du skal give for meget af dig selv.

Et faktum er at det er dine patienters rettighed at deres seksualitet beskyttes og at du som sundhedsprofessionel har et ansvar for at forebygge og behandle. Du som  fagperson besidder en vigtig viden omkring hvordan seksualiteten kan påvirkes.

Du skal vide at med ganske simple spørgsmål kan du være med til at initiere en helende, anerkende samtale der kan hjælpe dine klienter i langt større grad end du aner.

Udtalelser

Hvad tidligere deltagere på mit kursus har sagt

Min største AHA oplevelse var nok at finde ud af at det egentlig ikke behøves at være så svært at snakke om emnet – men at det meget handler om hvordan man griber sagen an og at man ikke nødvendigvis behøver at have en løsning på problemerne/udfordringerne – men bare det at italesætte emnet kan være en hjælp.
Kurset har bestemt givet mig mere mod på at tage seksuelle emner op med patienterne og også blod på tanden til sammen med mine kollegaer, at få emnet sat på dagsorden og mere i system i samtalerne her på klinikken
Jeg vil bestemt anbefale kurset til andre sundhedsprofessionelle, da det giver større indblik i omfanget af følgevirkninger det kan have, at undlade at italesætte at fertilitetsbehandling kan have betydning for parret sex-/samliv. Og rigtig godt at man får inspiration og forslag til hvordan man kan både indlede- og gribe en samtale omkring parrets sexliv an

Book mig

Book mig til supervision, undervisning, workshops el. foredrag og styrk jeres kompetencer ift. den sexologiske samtale med jeres patienter. Få viden om seksualitet, i et sundhedsfremmende perspektiv og få træning i kommunikationsfærdigheder og mestring i praksis. Skriv eller ring og hør nærmere om hvad jeg kan tilbyde.

Kontakt

Telefon

26 18 46 82

E-mail

majken@sund-seksualitet.dk

Adresse

Willemoesvej 10, 5700 Svendborg